I Vellings gamle præstegård var storvasken en begivenhed, der fandt sted i fri luft på gårdspladsen omkring den gamle brønd – som man ser det på dette fotografi, der formentligt er taget i sidste århundredes begyndelse.
Der var ingen vaskemaskine til hjælp, da der var nok af tyende til det grove arbejde. Vaskepigerne har sikkert følt en gysen i rygraden, for alle vidste nok, at det var netop i denne gamle brønd, at man den 9. november 1817 fandt sognepræsten Olivarius liggende druknet.
Og hvem mon vidste, hvordan det var gået til? Havde han gjort det selv? Og hvorfor?
Man vidste fra gamle breve, at pastor Olivarius havde store pengesorger. Velling Sogn har næppe været noget fedt embede. I et brev til sønnen Terman havde han beklaget, at han havde mistet sin bedste hest, der var blot fire år gammel. Han var ellers blevet budt 75 rigsdaler for hesten, men nu måtte han i stedet købe en meget ældre hest for 45 rigsdaler. Derfor følte han sig ganske bankerot for penge og måtte også døje under de hårde skatter og købmandsregninger.
I 1832 blev den gamle præstegård revet ned og erstattet af nye bygninger. Brønden lå på gårdspladsen i endnu et århundrede, indtil den omsider blev kastet til.